Talk To Iona – a band to watch
Mathias Bertelsen, der er forsanger og guitarist i bandet Artificial Brothers, spiller på flere strenge. Sammen med Jacob Hammershøj, der til dagligt spiller i bandet Mont Oliver, har Mathias dannet duoen Talk To Iona.
Deres musik er vel at betegne som Indie Pop. Det er melodiøst og tilgængeligt, uden at være cheasy – det er fortsat veltænkt. Pop er i hvert fald ikke et skældsord i denne sammenhæng.
Jeg blev spurgt om jeg ville tage et par billeder af dem til deres promotion – og det ville jeg hellere end gerne. Har taget mange billeder for Artificial Brothers, og er kun taknemmelig når de fortsat har lyst til at bruge mig.
Tjek dem ud HER
Jeg kan sagtens forestille mig at de med denne musik kan komme på rotation på danske radiostationer! Deres sange er i hvert fald på rotation hjemme på mit Sonos.

