TEMA: Min Passion – Fitness

Fik i juni måned den fornøjelse at portrættere Ann-Cathrine Skou og hendes passion: Fitness. Egentlig er Ann vist oprindeligt mest til Cheeleading, og hendes flotte fysisk er bygget op den vej, men fitness som disciplin har vundet indpas. Og sikke en fysik. Der er tale om solide muskuløse arme og lår, brede og fyldige skuldre, lille smal bagdel og talje, og en flot og dyb ryg. En god markeret mave var også til stede.

Vi satte hinanden stævne i mit hjem hvor den sædvanlige Manfrotte bagvæg var sat op til lejligheden. Til at lyse bagvæg op samt lave lidt backlight på Ann havde jeg sat en Canon Speedlite 580 EX i en softbox. Foran til højre var endnu en 580’er bag softbox. Til venstre for hende havde jeg mit modellys som mest lyste hende op for fokus, og kun sjældent blev brugt som flash.

Vi valgte en del klassisk fitness poseringer og lod det ellers komme undervejs. Kroppen blev smurt i olie og jeg sprøjtede vand på kroppen med en bestøver for sved effekt.



Alt i alt en spændende opgave hvor igen, som i tilfældet med shot med Louise Yde (læs om shoot her), hvor billedet fik en placering i fotomagasinet Zoom (læs om dette her), er det skyggerne der skal danne effekt og vise muskler og roppens konturer.

Udstyr: Canon 5D MKII, Canon 85mm 1.8, Canon Speedlite 580’er, modellys, softboxe – og tålmodighed.

 

Trackbacks

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


+ 7 = 12