TEMA: Min Passion – Heste

Emma Hansen er ‘hestepige’ – i den grad. En smuk en af slagsen. Jeg har tidligere fotograferet Emma men ville denne gang gerne fange hende med hendes passion. Jeg ville samtidigt gerne prøve kræfter med det klassiske ‘hestebillede’. Det skulle vise sig at være en ikke så let en opgave.
Vi satte hinanden stævne på Thisted Ridecenter, hvor jeg som barn kom ret så ofte da mine forældre havde hest derude og var meget ride interesseret. Der var også her jeg blev trådt over tæerne af en hest og siden har haft en rimelig fobi for dette ellers så prægtige dyr.
Bag centret lå en fin lille eng som vi brugte som base for serien. Emma havde jeg bedt tage en let lys kjole på, og gerne en hat af en slags. Således så hun ud, smuk og med håret nede.
Det var vanskeligt at få stillet lys op for hesten havde sin egen vilje, og flyttede sig stort set hver gang jeg havde skudt lyset ind. Også selvom om Emma kæmpede for at få hesten placeret samme sted. Når det så lykkes med hest og lys, skulle Emma gerne nå at have fokus på posering inden hesten rykkede sig eller lige valgte at bevæge hovede eller kikke i en forkert retning. Jeg har nu kun den dybeste respekt for de der er lykkedes med hestebilleder. Dog synes jeg nu egentlig at det lykkedes ret godt for Emma og jeg også på denne dag. Spændende var det at prøve kræfter med.


 

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *


8 − = 7